Patienten kategoriseres som GOLD A ud fra følgende kriterier:
- Har haft 0-1 eksacerbationer det sidste år
- Har MRC grad på 1-2 og en CAT score under 10
- Ingen KOL indlæggeleser det sidste år
Behandling af en KOL patient i GOLD A relaterer sig til Trin 1 og 2 i nedenstående figur, men er primært ingen fast farmakoterapi ved ingen daglig åndenød eller LAMA, eller LABA ved daglig åndenød.
Patienten kategoriseres som GOLD B ud fra følgende kriterier:
- Har haft 0-1 eksacerbationer det sidste år
- Har MRC ≥ 3 eller en CAT score ≥ 10
- Ingen KOL indlæggeleser det sidste år
Behandling af en KOL patient i GOLD B relaterer sig til Trin 3 i nedenstående figur, men er primært LABA og LAMA, LAMA eller LABA
Patienten kategoriseres som GOLD E ud fra følgende kriterier:
- 2 eller flere eksacerbationer
- eller en KOL-relateret indlæggelse det sidste år
MRC grad og/eller CAT score medregnes ikke, hvis en af ovenstående opfyldes.
Behandling af en KOL patient i GOLD E relaterer sig til Trin 4-6 i nedenstående figur, men er primært LABA og LAMA og evt. tillæg af ICS afhængig af eosinofilital.
Eosinofili-tal:
- Eosinofili ≥ 0,3 mia/L reducerer ICS risiko for execabationer
- Eosinofili < 0,1 mia/L og/eller ved tendens til bakterielle lungeinfektioner, er bivirkningerne for dominerende og formodentlig er der ingen reduktion af eksacerbationer
- Eosinofili ml.0,1 - 0,3 mia/L er effekten af ICS mere usikker på execabationer
For at beregne GOLD skal følgende kliniske parametre være tilstede: Eksacerbationer, MRC og/eller CAT score og evt. indlæggelser indenfor de sidste 12 måneder.