Diabetes patienter i Ozempic/Rybelsus/Trulicity behandling

Information om grupperinger

Pr. 25. november 2024 ændres tilskudsreglerne for en del diabetes medicin, herunder GLP1-analogerne Ozempic, Rybelsus og Trulicity.

Nedenfor er alle praksis' diabetes patienter, som er i behandling med diabetes medicin, som ændrer tilskud pr. 25. november 2024, inkluderet i en af følgende 3 patientlister.

Patientlisterne indeholder mulige kriterier, som bør være opfyldt for at søge tilskud/ikke tilskud for fortsat behandling med Ozempic, Rybelsus eller Trulicity. Det vil altid være praksis selv, der laver den individuelle vurdering af patienten ift. om patienten er berrettiget til tilskud. Liste er et hjælpeværktøj og foretager umiddelbart beregning for tilskud baseret på de data, som er til rådighed i praksis.

  1. Tilskud muligt - denne patientliste indeholder diabetes patienter, som er behandlet med Ozempic eller Rybelsus. For at opfylde kravene til tilskud skal følgende gøre sig gældende:
    1. Patienter med type 2-diabetes, hvor SGLT-2-hæmmer ikke kan anvendes på grund af intolerance eller svært nedsat nyrefunktion, og som enten har:
      • a. Hjerte-kar- eller nyresygdom eller
      • b. Mindst tre risikofaktorer for hjertekarsygdom og samtidig utilstrækkelig glykæmisk kontrol med metformin.
    2. Alle patienter med type 2-diabetes, som ikke har tilfredsstillende glykæmisk kontrol ved behandling med alle relevante orale antidiabetika, herunder SGLT-2-hæmmer.

  2. Praksis kan i kolonnen "Tilskud muligt" se, om der ud fra et datamæssigt perspektiv er beregnet, om der er grundlag for tilskud.

  3. Andre - denne patientliste indeholder diabetes patienter, som er behandlet med en af de andre lægemidler, som ændrer tilskudsstatus pr. 25. november 2024 - herunder bl.a. liraglutid (GLP1 analog fx. Victoza) og Linagliptin (DDP4 hæmmer fx Trajenta)
  4. Wegovy/Saxenda - denne patientliste indeholder de af praksis' diabetes patienter, som er behandlet med enten Wegovy (semaglutid A10BJ06) eller Saxenda (Liraglutid - A10BJ02), som ikke er indbefattet af ændret tilskudsregler pr- 25. november 2024.

Det vil altid være praksis, der laver den individuelle vurdering af den enkelte patient ift. om en patient opfylder betingelserne for tilskud. Der kan være faktorer, som ikke medtages her, som kan gøre sig gældende ift. at praksis søger tilskud for patienten.

Vær opmærksom på, at praksis kan have andre patienter, som behandles med Ozempic - fx patienter, som ikke er inklulderet i forløbsplaner og som ikke har en kronisk diagnose for diabetes, IHS eller hjertesvigt. Disse patienter skal fremsøges på anden vis i eget lægepraksissystem. Vi forventer dog, at dette antal vil være meget få i hver enkelt praksis.

Se mere information om tilskudsregler til diabetes medicin og anvendelsen i forløbsplaner i følgende dokument her.